Inspirationsdag for netværk af billedkunstlærere

På Billedskolen i Tvillingehallen har vi etableret et netværk af billedkunstlærere fra de Københavnske folkeskoler og specialskoler kaldet Ambassadørnetværket.

Mig og mine farver - inspirationsdag for billedkunstlærere

kære Billedkunstambassadør 
Nu inviterer Billedskolen i Tvillingehallen til en ny Inspirationsdag for skolernes billedkunstambassadører. 

Vi glæder os til at få besøg af dig fredag d. 8. november 2024 
til inspirationsdag: ”Mig og mine farver”.

Se programmet for inspirationsdagen den 8. november:

Billedkunstambassadør - interesseret?

De fleste skoler og specialskoler i København har en billedkunstambassadør, som så er en del af netværket af billekunstlærere. Hvis du er interesseret i at blive en del af netværket, så tjek om din skole har en ambassadør og skriv til anrodi@kk.dk  hvis din skole står og mangler en ambassadør og det skal være dig, der skal være din skoles repræsentant.
 

fakta om Ambassadørnetværket

Vis alle

Hvad vil det sige at være billedkunstambassadør?

Som Billedkunstambassadør er du den person fra skolen, som vi kan henvende os til hvis der er nyheder – f.eks nye projekter fra Billedskolen eller afbud på et projekt. 

Vi formidler også Billedkunstfaglige tilbud til jer på skolerne, for andre. Du skal så formidle videre til dine kolleger.

En gang om året inviterer vi alle billedkunstambassadørerne til en inspirations- og netværksdag på Billedskolen, som den i år. Det ligger altid i starten af november og er en hel fredag.
Nogle år har vi inviteret skolerne i København til at deltage i en fælles udstillingsbegivenhed, som vi faciliterer her fra Billedskolen. Her henvender vi os også til netværket af Billedkunstambassadører.

Kan man være flere billedkunstlærere fra sammen skole i netværket?

Ja, man kan godt være flere repræsentanter i netværket fra samme skole og med fordel deltage samme på inspirationsdagen i november måned på Billedskolen.