Mal dit indre væsen

Et billedprojekt for 3.-9. klassetrin, hvor vi, med afsæt i Cobrakunsten og særligt den danske kunstner Asger Jorn (1914-1935), skal male abstrakte billeder og indfange de væsner vi får øje på i billedet.

Asger Jorn var bla. inspireret af den spanske kunstner Pablo Picasso (1881-1973) og på nogle måder kan man sige, at Asger Jorns billedverden blev en fortsættelse af Picassos. Vi lader os derfor inspirere af både Jorn og Picasso, når vi kaster os over maleriet, hvor vi skal arbejde med flydende tusch på store ark brun Kardus. Farvekridt lægges på til sidst.
Der arbejdes med skitser som oplæg til arbejdet med det endelige maleri.
Dagen vil blive tilrettelagt efter klassetrin.

Læringsperspektiver:

  • Eleverne får et indblik i hvordan kunstnere bliver inspireret af hinanden og de stifter bekendtskab med COBRA-kunsten og dens indflydelse på den danske abstrakte kunst.
  • Eleverne får kendskab til arbejdet med tusch og oliekridt - egenskaber og muligheder.
  • Eleverne får forståelse for at arbejde kunstnerisk og intuitivt, med det abstrakte som udtryk.
  • Eleverne lærer at formidle fantasi, tanker og følelser visuelt.

Fakta Mal dit indre væsen

Hvem

Skoleklasser 3.- 9. klassetrin.

Hvornår

2024: 
Uge 43, 44 eller 45: tirsdag eller onsdag
2025:
Uge 9, 10 eller 11: mandag eller tirsdag

Alle dage kl. 8.30-14.00 

Hvor

 På egen skole

Underviser

Karoline Kampmann