Læs om de forskellige workshops på Tegn på Thorvaldsen
Workshops 7-9 år:
Workshop 1
Først får vi alle linjer på plads med løs streg og arbejder lidt med størrelsesforhold mv. Derefter tegner vi figuren tydeligt op. Vi blander elementer ind i tegningen, fra andre skulpturer eller relieffer. Til sidst digter vi nogle flotte mønstre ind i nogle af overfladerne.
Underviser: Mette Ussing
Workshop 2
Vi skal fokusere på form og bruge forskellige teknikker til at skabe skygger, der giver tegningen dybde og liv. Derefter udforsker vi, hvordan man kan tilføje lys og skygge ved hjælp af teknikker som krydsskravering, stippling og gradienter.
Underviser: Sofie Kampmark
Fælles workshop 1 og 2
Vi vender blikket opad, og går sammen på opdagelse i Thorvaldsens smukke lofter, her får vi idéer til rammer omkring vores tegninger fra første runde. Vi tegner elementer ind i rammerne fra noget af den smukke ornamentik vi finder på vores vej.
Undervisere: Mette og Sofie
Workshops 10-12 år:
Workshop 3
Vi skal tegne Bertel Thorvaldsens skulpturer, omgivet af museumsgæster, som man tegner ud fra fantasien. Vi blander iagttagelsestegning med det opdigtede og arbejder med udvalgte farveblyanter på papir.
Underviser: Peter Herman
Workshop 4
Med kig på én af Thorvaldsens skulpturer skal vi med farver og enkle grafisk former gengive skulpturen. Det bliver anderledes og sjovt.
Underviser: Katrine Marie Nielsen
Fælles workshop 3 og 4
Vi skal på opdagelse og tegne alt det der sker rundt om, oppe på, bag ved og inde imellem skulpturerne på museet, og digte videre på det som skulpturerne fortæller.
Undervisere: Peter og Katrine
Tilmelding til Tegn på Thorvaldsen
Ekstra tegnefestival på Thorvaldsens Museum – lørdag den 8. marts.
En del af Københavns tegnefestival 2025